Servicevilkår

HANDELSBETINGELSER FOR STATE.NU
GÆLDER FOR PRIVATE KUNDER I DANMARK
    1. AFGIVELSE AF ORDRE Når du afgiver en ordre på www.state.nu, modtager du automatisk en e-mail med en oversigt over din bestilling. Denne e-mail er ikke en bindende ordrebekræftelse, men blot en kvittering for, at vi har modtaget din ordre. En juridisk bindende aftale er først indgået, når du modtager en e-mail med bekræftelse på, at varen er afsendt.
STATE Drinks A/S forbeholder sig ret til at annullere din ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, systemfejl, leveringssvigt eller lignende.
    2. PRISER OG BETALING Alle priser på www.state.nu er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. 25% moms.
Du kan betale med:
    • Dankort
    • Visa
    • Visa/Dankort
    • Mastercard
    • Maestro
    • Visa Electron
    • JCB
Der opkræves ikke kortgebyr. Beløbet trækkes først, når varen er afsendt. Ved dellevering trækkes kun det beløb, der svarer til den faktiske levering.
Hvis du anvender et internationalt betalingskort, kan beløbet blive reserveret af din bank med det samme. Dette afhænger af din aftale med kortudsteder.
    3. LEVERING OG TRANSPORT Vi leverer kun til adresser i Danmark.
Levering sker med GLS til pakkeshop eller privatadresse. Levering til pakkeshop er gratis ved køb over 600 DKK. Levering til privatadresse koster 39 kr. ved køb over 600 DKK.
For køb under 600 DKK tillægges et fragtgebyr på 39 DKK til pakkeshop og 69 DKK til privatadresse. 
Forventet leveringstid er 1-3 hverdage.
Risikoen for varen overgår til dig som forbruger ved levering. Hvis du har givet transportøren tilladelse til at stille pakken, overgår risikoen, når pakken er placeret.
Hvis en pakke ikke afhentes rettidigt i pakkeshoppen og returneres til os, kontakter vi dig for at aftale, om du ønsker ordren gensendt mod betaling af nyt fragtgebyr, eller om du foretrækker at få ordren krediteret – i så fald fratrækkes det oprindelige fragtgebyr i tilbagebetalingen.
    4. REKLAMATIONSRET Som forbruger har du 2 års reklamationsret efter købeloven. Reklamationsretten gælder ikke fødevarer, hvor holdbarheden er begrænset og fremgår af produktet.
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget en fejl eller mangel. Kontakt os på info@statedrinks.com og beskriv fejlen. Du kan blive bedt om at dokumentere fejlen med billeder.
    5. FORTRYDELSESRET Du har 14 dages fortrydelsesret på alle ikke-fødevarer. Fristen regnes fra den dag, du modtager varen.
Fortrydelse skal ske skriftligt til info@statedrinks.com. Herefter har du 14 dage til at returnere varen. Du skal selv afholde omkostninger ved returnering, og varen skal returneres i samme stand og mængde, som den blev modtaget.
Returnering sker til: STATE Drinks A/S Raffinaderivej 10, bygning C, st. 2300 København S
    6. UNDTAGELSER FRA FORTRYDELSESRETTEN Fortrydelsesretten gælder ikke ved køb af fødevarer og drikkevarer, som er forseglet, og hvor forseglingen er brudt, af hensyn til hygiejne og sundhedsbeskyttelse.
    7. KLAGEADGANG Hvis du vil klage over dit køb, kan du kontakte os på info@statedrinks.com. 
    8. KONTAKTOPLYSNINGER STATE Drinks A/S CVR nr. 36 07 80 49 Raffinaderivej 10, bygning C, st. 2300 København S E-mail: info@statedrinks.com